Kamp i 1. division, lørdag den 19/9 2020

KMB2010 fik vendt skuden i hjemmekampen mod Holte efter nederlaget i 1. runde mod Hvidovre.

Vi hentede en sikker 6 – 3 sejr, og vi er dermed tilbage på sporet. Sejren var aldrig i fare.

Det blev på flere måder en lidt ejendommelig holdkamp. For det første blev kampen afviklet uden tilskuere. For det andet blev det også en holdkamp uden den store spænding. Vi vandt nemlig de 6 kampe, hvor vi var favoritter. Holte vandt derimod de 3 rene damekampe, hvilket heller ikke var overraskende. Slutresultatet blev dermed som vi havde forventet.

Holte var ramt af afbud pga. coronasmitte i spillertruppen men stillede alligevel stærkt op med flere tidligere topspillere som Pernille Harder (tidl. KMB), Marie Røpke og Anders Boesen. Vi var også svækket på damesiden pga. afbud fra vores DS Anne Marie Sørensen. Endvidere kunne Freja Ravn og Christine Busch kun kunne spille MD – men ikke DD. I 1.HS blev Anders Boesen skadet mod vores flyvende hollænder Joran Kweekel. Derfor vandt vi også 1. HD uden kamp.

Alt i alt blev holdkampen til en ujævn affære, men for os var det vigtigste selvfølgelig den sikre sejr og de dejlige points, som vi var meget glade for. Optimismen er vendt tilbage….

Næste kamp bliver hjemme mod Hillerød. Kampen spilles i KMB-Hallen lørdag den 3/10 kl. 13.00.

Vi vil inden længe melde ud om der kan komme tilskuere til kampen.

Hillerød er kommet skidt fra start i 1. Division efter 2 klare nederlag, så jeg vil se os som favoritter til denne kamp.

Per Larsen
Spilleudvalget KMB2010

Del på de Sociale medier