Skærpede restriktioner i hallen p.g.a. COVID-19

Til alle KMB2010's medlemmer

Grundet de nuværende skærpede restriktioner fra Sundhedsmyndighederne og Tårnby Kommune er følgende besluttet:

    1. Alle spillere i KMB2010 (motionister, veteraner, seniorspillere, ungdomsspillere) bør klæde om hjemmefra og bade hjemme efter spillet. 
    2. Hvis man alligevel beslutter sig til at benytte omklædningsrummene gælder det, at der højst må opholde sig 10 personer samtidigt i hvert omklædningsrum (hvert omklædningsrum er 42 m2). Kun hver anden af de 5 brusere må benyttes, og brusere nr. 2 og 4 lukkes.
    3. Alle spillere skal spritte hænder når man går ind og ud af hallen, og man skal huske at holde afstand. Man må gerne spille double, men direkte ansigt til ansigt kontakt skal undgås under spillet.

COVID-19 restriktioner i Bay's Corner

Der er nu også skærpede restriktioner for restauranter og cafeer. Du skal være opmærksom på følgende nye retningslinjer for Bays Corner:

Du skal bære mundbind når du går og står i restauranten, men selvfølgelig ikke ved bordene. Der skal være 1 meters afstand mellem gæsterne ved bordene.

Der vil være godt med håndsprit i vores hyggelige lille restaurant...

Vi må passe godt på hinanden!


Ovenstående regler er gældende indtil andet meldes ud herfra.

Inspektørerne kan påtale forkert adfærd, men har i øvrigt ikke nogen sanktionsmuligheder overfor medlemmer, der ikke overholder reglerne. Ved gentagne tilfælde vil inspektørerne dog indberette dette videre til Corona Task Force.

Corona Task Force KMB2010

Ved Jon Holst-Christensen og Per Larsen