KMB 2010 – KBK

I sæsonens første hjemmekamp i 1. Division tog KMB 2010 imod KBK. Selvom KBK er  oprykker til første division, består holdet af en kombination af tidligere danske liga-spillere og udenlandske spillere.

Der var lagt op til en spændende kamp, hvor KMB stod stærkest i de rene herrekampe og KBK stærkest i damekampene. Mixerne var på forhånd der, hvor point kunne vindes og tabes.

Der var derfor maksimalt pres på fra kampstart, da det netop var begge mixdoubler og 1. damesingle, der blev afgjort først.

I 1.MD var der hos os debut til Line Fleischer, der spillede sin første kamp i næsten to år efter en alvorlig knæskade. Line og Mikkel Mikkelsen stod overfor et par gamle KMB-kendinge, nemlig Kristoffer ’Knudi’ Knudsen og Zenia Dam Larsen. Kampen bølgede frem og tilbage og endte med en tæt sejr i tre sæt til KBK. I 2. MD var der genvalg til Mads Emil Christensen og Josephine Holst-Christensen, der desværre også blev besejret efter 3 tætte sæt.

I 1.DS stillede KMB med Mathilde Cramer, der mødte en tidligere landsholdsspiller. Mathilde spillede to sæt på ekstremt højt niveau, hvorefter kræfterne var opbrugt. Hun tabte derfor relativt klart 3. sæt. I 2. DS gav KMB debut til den kun 17-årige Smilla Kristensen, der er den næste i rækken af unge talentfulde damespillere i KMB. Smilla var oppe imod en stærk udlænding, som også viste sig at være for stærk for Smilla.

I herresinglerne lykkedes det både Joran Kweekel og Patrik Abildgaard at leve op til favoritværdigheden, selvom Patrick nede 14-18 i tredje sæt virkelig skulle trække på alle reserver.

I damedouble var KBK igen i favoritrollen, men Mathilde/Josephine spillede flot og med lidt mere held med to sætbolde i andet sæt, kunne kampen have været helt åben i 3. sæt. Nu blev det i stedet en favoritsejr til KBK. Dermed nåede KBK de fem sejre og var sikre på den samlede sejr. Da alle kampe tæller, var det dog centralt for os at vinde de to sidste herredoubler for dermed at gøre nederlaget mindst muligt. Det lykkedes med sejre til Mikkel/Steve Olesen i 1. HD og Joran/Patrick i 2. HD.

Resultatet blev dermed en samlet 5-4 sejr til KBK.

Igen et tæt nederlag – men denne gang var vi kun få points fra sejren i flere af kampene. Derfor var det ekstra ærgerligt, at det ikke lykkedes i blot en af dem.

Næste opgave i 1. Division bliver hjemme mod Hillerød tirsdag den 5/10 kl. 19.00.

Kom nu og støt vores hold så vi kan få vendt bøtten efter 2 smalle nederlag!

Line-Fleischer-og-Mikkel-Mikkelsen-i-1.-mix
Line-Fleischer-–-foerste-holdkamp-i-2-aar
Joran-Kweekel-i-1.-HS
Mathilde Cramer i 1. DS
Patrick Seitzberg Abildgaard i 2. HS
Smilla debut i 2. DS
Shadow
Del på de Sociale medier