
Referat af generalforsamling 2025
Formand Jørgen Jørgensen bød velkommen og foreslog Christian Hjulsager som dirigent.
Christian Hjulsager blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet. De fremmødte blev talt op (21 inkl. bestyrelsen) og forespurgt om hvem der ønskede at blive til mad bagefter.
Formandens beretning inklusiv DSI (se herunder):
Jørgen aflagde en god og fyldestgørende beretning der også omfattede beretning fra DSI.
Anne fra SAS havde nogle bemærkninger omkring Jørgens meddelelse om at aftalen p.g.a. manglende ungdomsbaner ville blive opsagt. Hun håbede at man på et møde i juni mellem bestyrelses og SAS kunne finde en løsning som også SAS kunne leve med.
Beretningen blev med klapsalver taget til efterretning.
Spilleudvalgets beretning.
Da både Kristoffer den nye foreslåede formand for SPUV var optaget af træning, blev der i stedet kort berettet fra Ralf Auerbach og Per Flink om resultaterne for de 3 senior hold. Hvor det betyder at 3. holdet og 1. holdet forbliver i deres rækker mens 2. holdet rykker ned. Morten Aarup der bliver foreslået som ny formand for SPUV blev budt velkommen og dirigenten bemærkede, at Morten forhåbentlig ville blive valgt 🙂
Ungdomsudvalgets beretning ved Per Flink Iversen (se herunder):
De 2 beretninger blev med klapsalver taget til efterretning.
Du kan downloade beretningerne (som PDF) ved at klikke hér.
Regnskabet/budget:
Forretningsføreren gennemgik regnskabet og kunne konstatere, at klubbens regnskab for 2024 endte med et overskud på knap 87.000,-
Kim gennemgik det udsendte regnskab, idet han særligt knyttede kommentarer til posterne: Kontingent, Sponsorater, Trænerlønninger samt udvalgene.
Herefter blev budgettet for 2025 omdelt og kommenteret.
Efter et par yderligere et par spørgsmål blev budgettet taget til efterretning.
Valg:
Efter diverse valg fik bestyrelsen følgende sammensætning:
Formand: Jørgen Jørgensen (fortsætter for endnu 1 år)
Næstformand: Ralf Auerbach (valgt for 2 år).
Spilleudvalgsformand: Morten Aarup (valgt for 2 år).
Ungdomsudvalgsformand: Per Flink Iversen (fortsætter endnu 1år).
2 bestyrelsesmedlemmer: Jesper Henriksen (valgt for 2 år). Rasmus Grimm (valgt for 1 år).
1 suppleant: Ikke besat.
DSI-repræsentant: Ralf Auerbach (valgt for 2 år).
Revisor og revisorsuppleant: Kristian Hjulsager og Per Leerskov (fortsætter).
Eventuelt:
Kl. 19.41 kunne Christian Hjulsager afslutte årets generalforsamling og Jørgen Jørgensen bød på smørrebrød samt øl/vand i Cafeen.
Referent: Kim Hartmann
