Formand Jørgen Jørgensen bød velkommen og da Christian Hjulsager ikke kunne deltage foreslog han Ralf Auerbach som dirigent.

Ralf blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet. De fremmødte blev talt op (14 incl. bestyrelsen) og forespurgt om hvem der ønskede at blive til mad bagefter.

Formandens beretning inklusiv DSI (se herunder): 

Jørgen aflagde en god og fyldestgørende beretning der også omfattede beretning fra DSI.

Udtrykte stor ros til Rasmus Grimm for sit store sponsorarbejde samt til Ralf for arbejdet med at få et boldaftale i hus samt til Steen Ejler Olsen for arbejdet med hjemmesiden.

Beretningen blev med klapsalver taget til efterretning.

Spilleudvalgets beretning.

Da Morten Aarup var forhindret i at deltage fortalte Per Flink kort om afdelingen.

Alle 3 hold bliver efter at 2 hold var i oprykningsspil og 1 hold i nedrykningsspil.

Var godt i gang med at ruste sig til den nye sæson og overvejer at tilmelde et 4. hold.

Ungdomsudvalgets beretning ved Per Flink Iversen (se herunder):

De 2 beretninger blev med klapsalver taget til efterretning.

Du kan læse beretningerne (i PDF-format) ved at klikke hér

Indkomne forslag.

Bestyrelsen have grundet almindelige prisstigninger foreslået en kontingentstigning på 5 %.

Kontingentstigningen blev vedtaget med alle stemmer for.

Regnskabet/budget:

Forretningsføreren gennemgik regnskabet og kunne – konstaterer, at klubbens regnskab for 2025 endte med et underskud på knap 35.000,-

Kim gennemgik det udsendte regnskab, idet han særligt knyttede kommentarer til posterne: Kontingent, Sponsorater, Trænerlønninger samt udvalgene.

Kunne allerede nu fortælle at der nok ville komme yderligere prisstigning i 2026, så forventede en yderligere kontingentstigning i 2027.

Herefter blev budgettet for 2026 omdelt og kommenteret.

Valg:

Efter diverse valg fik bestyrelsen følgende sammensætning:

Formand: Jørgen Jørgensen (genvalgt for 2 år).

Næstformand: Ralf Auerbach (fortsætter yderligere 1 år). 

Spilleudvalgsformand: Morten Aarup (fortsætter yderligere 1år). 

Ungdomsudvalgsformand: Per Flink Iversen (stopper som formand men fortsætter i bestyrelsen).

2 bestyrelsesmedlemmer: Jesper Henriksen (fortsætter yderligere 1 år). Rasmus Grimm (genvalgt for 2 år). 

1 suppleant: Per Flink overtager posten. 

DSI-repræsentant: Ralf Auerbach (fortsætter yderligere 1 år).

Revisor og revisorsuppleant: Kristian Hjulsager (stopper) og Per Leerskov (fortsætter).

En ny revisor skal findes.

Eventuelt:

På opfordring fra Else Jensen ville bestyrelsen sørge for at holdprogram for alle hold ville blive lagt på hjemmesiden.

Kl. 19.32 kunne Ralf Auerbach afslutte årets generalforsamling og Jørgen Jørgensen bød på smørrebrød samt øl/vand i Cafeen.

Referent: Kim Hartmann

Del på de Sociale medier