De to 19-årige stortalenter Amalie Magelund og Freja Ravn er Årets Komet 2019. Lørdag fik de overrakt prisen, som Badminton Danmarks sportslige ledelse har tildelt damedoublen på baggrund af et imponerende år med hele fem internationale turneringssejre og guld til UDM.