KMB 2  – Skovshoved 3

Rasmus Jensen – kampens spiller

Efter 2 storsejre i 2. Division vidste vi, at vores 2. hold ville komme på hårdt arbejde mod SIF 3. Badeferien var forbi! Det blev netop også til en meget lige, spændende og velspillet holdkamp.

Mixdoublerne blev delt. Vi vandt de 4 herresingler, mens SIF gaflede de rene damekampe. Stillingen var derfor 5 – 5 inden herredoublerne, hvor kampen så skulle afgøres. Her fik vi set vores større bredde hos herrerne. Efter sikre sejre i 2. og 3. HD fik vi hevet en samlet KMB-sejr hjem på 7-6. Vores spillere og trænere kunne så juble efter en flot holdkamp.

Fidusen gik fortjent til Rasmus Jensen, der indtil nu er ubesejret i 2. Division. Imponerende at se Rasmus tilbage på et så højt niveau efter 2 hofteoperationer og en lang genoptræning!

Vores 2. hold har efter 3 runder fået en flot start på tilværelsen i 2. Division. Vi er på 2. pladsen efter det suveræne tophold Gentofte 2. Næste opgave bliver netop udekanpen mod GBK 2. Det bliver en ægte topkamp, hvor vi virkelig får set, hvor langt vores spillere er nået….

Kampen spilles i GBK Hallen lørdag den 30/10 kl. 13.00.

Per Larsen

Del på de Sociale medier