KMB topper 1. Division…
1. Division, KMB 2010 – Lyngby
KMB 2010 fortsætter den gode stime med fjerde sejr i træk. Denne gang gik det ud over Lyngby, der ligger i den nederste halvdel af vores pulje. Vores spillere leverede en solid indsats, og det blev så til den forventede hjemmesejr på 7-2. Med sejren ligger vi nu (måske midlertidigt) på rækkens 1. plads! Resten af denne 6. spillerunde afvikles nemlig den kommende weekend, og her kan Hvidovre måske snuppe 1. pladsen tilbage. Lad os nu se.
Træner Dennis var naturligvis en glad mand efter kampen. Vi fik et optimalt udbytte fra kampen, og vi fik set at vores bedste spillere har et stabilt højt topniveau. Vi fik også set at vores unge talent Smilla Kristensen fortsat viser fremgang i sin 2. DS – og det er dejligt at se. Vores 2. HS Patrick er hidtil ubesejret og har vundet 4 af sine 5 sejre i tætte 3 sæts kampe! Kampen mod Lyngby var ingen undtagelse. Han fik hevet sejren hjem efter lang kamp med 23 – 21 i tredje sæt. Patrick blev også kampens spiller. Hæderen blev delt med Camilla Paulsen, der flot vandt 2. MD sammen med Mads.
Fotos fra kampen – Jesper Bille
Vi ligger som sagt lunt i toppen af 1. Divisions pulje 2, hvor vi nu må være sikre på mindst en 2. plads. Vi melder os for alvor ind i oprykningsræset, men der er lang vej endnu. Den 7. og sidste runde i Grundspillet spilles til januar, og herefter skal vi gennem et oprykningsspil. Jeg skal nok redegøre for dette oprykningsspil, når den sidste kamp mod Lillerød er spillet. Denne hjemmekamp mod Lillerød spilles i midten af januar, men datoen er endnu ikke sikker.
Vi har i øvrigt 2 spillere, der skal til det kommende VM i Spanien. Det er Mikkel Mikkelsen i MD med Rikke Søby – og Joran, der er med i HS for Holland. Stort held og lykke til jer begge!
Til sidst vil jeg ønske alle i KMB 2010 en god og hyggelig jul – og et herligt nytår!
Per Larsen