KMB vinder 9-0 over Ikast og lægger pres på Hvidovre og KBK.

KMB spillede i weekenden både holdkamp lørdag og søndag. Med en 9-0 sejr på anden dagen på udebane over Ikast satte KMB scenen til en sidste afgørende kamp, hvor KMB selv kan afgøre oprykningen.

Efter et godt resultat hjemme lørdag imod Kolding, skulle KMB allerede dagen efter spille ude imod Ikast. Da der er forholdsvist tæt i toppen af rækken, hvor Hvidovre ligger 5 point efter og nu også KBK kun 5 point efter, når point for en udsat kamp fra grundspillet tilføjes stillingen, tæller hvert eneste point.

Ikast havde været i Lillerød lørdag, så begge hold var mærket af kampe dagen før og af at skulle køre på tværs af landet. Det kunne dog ikke ses på spillerne. I første runde skulle begge mix’er og 1. damesingle i aktion. Mads Emil Christensen og Camilla Paulsen fortsatte det gode spil fra lørdag og vandt hurtigt og sikkert 2. mixeddouble. I 1. mixeddouble og 1. damesingle – nogle af de katergorier, som har klaret sig bedst i løbet af sæsonen – så det denne gang svært ud. Begge overvandt dog problemerne. Mikkel Mikkelsen og Line Flesicher fik efter et tabt 1. sæt hævet niveauet og vandt sikkert i tre sæt og Gayle Mahulette overlevede 5 sætbolde i 1. sæt og vandt samlet 22-20 21-19.

Slide1
IMG_0007
IMG_0017
IMG_0023
IMG_0031
IMG_0036
Shadow

Efter de indledende problemer i første runde vandt Smilla Kristensen, Joran Kweekel og Patrick Seitzberg Abildgaard deres singler i to sikre sæt i anden runde og bragte KMB på 6-0. Det var især positivt at se Smilla tilbage på 1. holdet med en meget solid indsats og at Patrick igen fik gang i sit spil og vandt en overlegen sejr.

Man kunne tro at det knækkede Ikast, men i to af de sidste tre doubler kæmpede de med alt de havde, og Mikkel og Steve Olesen og Line og Gayle måtte i tre sæt, før de kunne afgøre kampene til KMB’s fordel.  Joran og Mads Emil havde kun behov for 2 sæt. Med et samlet resultat på 9-0 har KMB nu lagt maksimalt pres på de øvrige konkurrenter til oprykning og det skal nu afgøres på hjemmebane søndag den 27. marts kl. 13:00, hvor KMB møde Aalborg Triton. Kom og vær med til at skabe en festlig dag og heppe på vores spillere, når de kæmper for at spille KMB i Ligaen.

Del på de Sociale medier