KMB 2010 – Odense – tirsdag den 21/2 kl. 19.00
Solrød – KMB 2010 – fredag den 24/2 kl. 19.00

Efter en længere vinterpause er vi nået til de sidste 2 kampe i Badmintonligaens Grundspil. Vores seneste kamp ligger helt tilbage til november, hvor vi hjemme mødte Skovshoved.

Vi har endnu ikke smagt sejrens sødme Grundspillet, men der har været flere gode holdpræstationer, og spillerne har kæmpet for sagen. Før de sidste 2 kampe ligger vi ret isoleret i bunden af Ligaen med hele 13 points op til Odense på næstsidste pladsen.

Det er netop Odense, som vi skal møde i sæsonens sidste hjemmekamp i KMB Hallen tirsdag den 21/2 kl. 19.00.

Selvom nedrykningen nok vinker forude, vil vores spillere fortsat give den fuld gas og kæmpe for KMB. Også for at give vores trofaste hjemmepublikum kredit for den flotte støtte, som holdet har oplevet fra jer gennem hele sæsonen. Det ville da være meget passende at slutte af med en sejr….

Hvis vi skulle ende på sidstepladsen i Grundspillet, er sæsonen færdig for os, og 1. Division venter til næste sæson.

Skulle dette ske, bliver hjemmekampen på tirsdag så også et farvel til vores træner Dennis, som stopper i KMB efter 3 sæsoner. Dennis har gjort en kæmpe indsats for KMB – og han har selvfølgelig haft en stor andel i oprykningen til Ligaen.

Kom derfor til KMB på tirsdag for at støtte dit hold mod Odense – men også for at sige pænt farvel til Dennis!

Den sidste kamp i Grundspillet spilles næste fredag den 24/2 i Solrød Idrætscenter.

Vi ses!

Per Larsen

Del på de Sociale medier