1. Division, Solrød 2 – KMB 2010

I fjerde spillerunde ventede en svær udekamp mod Solrød 2, der er vores nærmeste konkurrent til en plads i oprykningsspillet.

Før kampen havde vores træner Dennis Christensen sagt til spillerne, at det var NU vi skulle til at vinde de tætte kampe. Vi har hidtil i turneringen været uheldige og tabt flere af de tætte kampe. Man må sige, at det denne gang lykkedes, det hele gik til vores side. Vi vandt nemlig samtlige 4 kampe, der blev afgjort i 3 sæt. Det hele endte med en fornem KMB sejr på 7 – 2.

Der var debut til endnu en hollænder på holdet, nemlig Gayle Mahulette, der endelig var blevet spilleberettiget for KMB. Gayle fik en kanondebut, idet hun vandt både sin DS og DD (med Line Fleischer) med 21/19 i 3. sæt! Gayle blev også valgt til kampens spiller i et tæt løb med Line, der er kommet rigtig flot tilbage efter en slem knæskade. Megasejt Line!

Med sejren kom vi op på 4. pladsen i grundspillet, der netop giver adgang til oprykningsspillet til Badmintonligaen. Træner Dennis mener, at resultatet og holdpræstationen kunne blive det vendepunkt, der giver holdet mere selvtillid til de kommende kampe. Det resterende kampprogram giver nemlig gode muligheder for at kravle længere op i tabellen, og det skal udnyttes!

Næste opgave bliver udekampen mod bundproppen Greve 2. Kampen spilles i Greve Idræts Center lørdag den 20/11 kl. 16.00.

Jeg synes, at du skulle tage en lille eftermiddagstur til Greve for at støtte vores fine 1. hold!

Per Larsen

Del på de Sociale medier