Fredag den 16. september kørte 28 ungdomsspillere til Herning i en turbus. Med sig havde de deres gode humør, deres bedste ketcher og sommerfugle i maven – og selvfølgelig også forældre, Ungdomsudvalget og træner-Simon. 

Selvom aldersgruppen spændte fra U9 til U17, var det sociale samvær i højsædet. Nye venskaber blev skabt, og sammenholdet blandt spillerne blev styrket. 

Der blev spillet, heppet, høstet medaljer og flashet unikke KMB-hoodies – de andre klubber var helt sikkert misundelige.

Søndag den 18. september vendte de hjem til Amager igen – trætte og en badmintonoplevelse rigere. Mandagen var vist lidt hård at komme igennem for de flestes vedkommende … 

For nogle var det deres første turnering, andre havde prøvet det mange gange. Til alle skal der lyde et kæmpe: GODT SPILLET!

Ungdomsudvalget planlægger en lignende tur til næste år (formentlig 15.-17. september 2023). Så husk at sætte kryds i kalenderen! Vi håber, at endnu flere vil med næste gang – måske hele klubben, andet kan næsten ikke være tilfældet, når man ser de skønne billeder …

Herning 2022 1
previous arrow
next arrow
Del på de Sociale medier