Som ved vores første 2 kampe i Badmintonligaen sidste måned er der også denne gang tale om en dobbeltrunde, hvor kampene afvikles med en dag mellem kampene.

Første kamp er udekampen mod Gentofte tirsdag den 4/10 kl. 18.30.

Vores venner fra Gentofte har også fået en svær sæsonstart med 2 nederlag, men de har hentet flere points end os. Allerede nu kan man sige, at denne kamp bliver megavigtig for vores overlevelse i ligaen.

Anden kamp er hjemmekampen mod Højbjerg torsdag den 6/10 kl. 19.00.

Højbjerg er kommet fint fra start med 2 sejre og må blive et af topholdene i ligaen. Holdet har flere topspillere som Line Kjærsfeldt, Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen. Gæsterne må derfor være favoritter mod KMB. Man skal dog huske på at alle sejre i holdkampene tæller, så det er bare at give den fuld gas i alle kampe.

Efter vores svære sæsonstart skal der nu flere points på kontoen!

Du kan hjælpe vores hold videre ved at dukke op til de 2 kampe og støtte vores spillere til sejr. Alle andre aftaler må aflyses!

Der var rigtig mange tilskuere til vores første hjemmekamp mod Vendsyssel. Det var dejligt at se.

Derfor håber vi også at se dig til topfjer i KMB Hallen mod Højbjerg på torsdag kl. 19.00.

Vi ses!

Del på de Sociale medier